Om Pizza Huset

Vores historie

Siden åbningen af Pizza Huset i 1985 har vi bagt pizzaer med friske, udvalgte kvalitetsråvarer.

Vores mål var ikke og er stadig ikke at være de største, men bare de bedste. Vi værner om den traditionsrige og oprindelige opskrift på den pizza, som har sin oprindelse i Napoli for mere end 200 år siden.

Pizzaen var oprindeligt fattigmandskost, men har udviklet sig i mange retninger siden da. I Pizza Huset har vi dog valgt at være tro over for den ægte vare.

En lille fornyelse har der dog været plads til. For at kunne tilfredsstille vores kunder, som ikke har tid til at vente på en pizza, opfandt vi for mange år siden Pizzasandwichen. Pizzasandwichen er lavet på samme dej, som vi anvender til vores pizzaer – det sikrer et luftigt og lækkert brød, der egner sig perfekt til en italiensk sandwich.

Vores ledelse er Italiensk og er uddannede pizzabagere med mange års erfaring. Vi står selv for oplæring af vores personale og udfører en kontinuerlig kvalitetskontrol med vores produktion.

Vi agter at fortsætte vores arbejde for at være de bedste med udgangspunkt i de mere end 200 år gamle traditioner og små ”hemmeligheder”, som blev grundlagt i Napoli.

Vi har eksisteret siden 1985 og er fast besluttet på at fortsætte lige så længe, vores mange kunder vælger at vende tilbage til Pizza Huset.

Kun de bedste råvarer

Gode råvarer behandlet på den rigtige måde er grundstenen i vores mangeårige succes. Vi bruger mange kræfter på at lede efter og sikre de bedste råvarer. Vi har kontakt til de bedste importører og alle vores råvarer er genstand for en streng kontrol. Når råvaren først er i hus, er den videre forarbejdning og opbevaring af stor betydning. Vi overlader intet til tilfældighederne.

Tomater

Der findes i dag mere end 5000 forskellige tomatsorter og der er til tider langt imellem dem, der virkelig smager godt. Vi arbejder derfor konstant på at få fat i de bedste af slagsen – og vi har i dag fundet frem til præcis den smag, som vores kunder bedst kan lide.

Ost

En af de ostetyper vi anvender, er ægte mozzarella. Hvis man har smagt den, er man ikke i tvivl. Betegnelsen Mozzarella bruges i dag desværre også om oste lavet på komælk, men det tåler ikke en sammenligning med ægte mozzarella. Prøv en af vores pizzaer eller pizzasandwiches med ægte mozzarella.

Basilikum

Basilikum kan med sin friske, aromatiske smag løfte mange klassiske italienske retter. De grønne blade tilfører både duft, farve og en karakteristisk sødme, som komplementerer tomatsauce, mozzarella og olivenolie. Vi anvender derfor kun de bedste blade på basilikummen til vores pesto.